Kaffe og debat i kulturhuset

Der er kaffe på kanden når Enhedslisten på søndag inviterer til debat i Viften

Af Christian Valsted, Rødovre Lokal Nyt

Frem mod kommunalvalgt vil Enhedslisten invitere alle borgere til en række uformelle cafémøder i Kulturhuset Viften til en snak om politik i forbindelse med valget til kommunalbestyrelse og Regionsrådet den 16.november.

Næste cafemøde finder sted på søndag klokken 15-17, hvor du kan møde kandidaterne fra Enhedslisten til en uformel snak om forskellige aktuelle emner. På søndag vil der også være besøg af Anders Liltorp, der er formand for Rødovre Lærerforening.

”Rekruttering og fastholdelse af personale i social og sundhedsfagene, de pædagogiske fag og socialrådgivere bliver mere og mere besværligt. Vi kommeril at mangle personale, hvis vi ikke uddanner flere og sikrer gode løn og ansættelsesforhold. Det vil vi gerne diskutere med borgere og ansatte i Rødovre Kommune”, fortæller Peter Mikkelsen om arrangementet, der er gratis, og hvor Enhedslisten tilmed giver kaffen.