Billige boliger frem for dyrt spekulantbyggeri

Læserbrev i Rødovre Lokal Nyt den 3.11.2021.

Enhedslisten står til at blive det største parti Københavns Kommune. Meningsmålinger er kun meningsmålinger, og den medregner ikke alle dem, der endnu ikke har besluttet, hvem de vil stemme på. Det ændrer ikke ved, at Enhedslisten går til kommunalvalget på nogenlunde samme grundlag landet rundt. Mange mennesker ønsker forandring.

– At det ikke skal være markedskræfterne der bestemmer vores byudvikling.
– At der bygges billige boliger frem for dyrt spekulantbyggeri.

Kommunalbestyrelsen har diskuteret almene boliger højt. Det store flertal i kommunalbestyrelsen vil gerne sikre op 25% almene boliger til social- og sundhedsassistenten, håndværkeren, sygeplejersken og politibetjenten.

Social og sundhedsforvaltningens borgermøde om kommuneplan 2022-34 mandag den 25.10.2021 satte almene boliger på dagsordenen igen. Vibe Klarup fra Rådet for socialt udsatte talte om inklusion af udfordrede borgere, der ofte “gemmes væk” på steder, så de ikke er så synlige, og skaber problemer, hvis de er til at både se og høre. Derfor skal de almene boliger også rumme udfordrede borgere med sociale viceværter, der kan byde ind når problemer opstår på alle tider af døgnet, så de udfordrede borgere får den hjælp, der er nødvendig.

Private investorer har bygget flittigt i de forgangne år, hvilket har øget antallet af privatudlejede lejligheder. Derfor bør private udlejere også påtage sig det sociale ansvar og sikre lejligheder til udfordrede borgere.

Enhedslisten bruger ørerne til at lytte med, hjernen til at tænke, og hjertet til at handle. Vi håber, at vi allerede er så langt, at vi sammen kan handle.

Godt valg!

Peter Mikkelsen, Enhedslisten