Det er hykleri

Læserbrev til Rødovre Lokal Nyt den 26.8.2022

Af Peter Mikkelsen (Ø), Kommunalbestyrelsen

Samtlige partier i Folketinget, undtagen Enhedslisten, stemte for øgede militærudgifter over årene. 18 milliarder kroner. Den konkrete konsekvens af krudt og kugler er serviceforringelser, prisstigninger og besparelser, der går udover klima, grøn omstilling og social velfærd.

KL`s næstformand og borgmester i Århus Kommune Jacob Bundsgårds umiddelbare reaktion var, at det vil gå ud over den sociale velfærd. Noget vi også mærker i Rødovre Kommune. Forvaltningens sparekatalog indeholde blandt andet stigning af institutionspriser på 900 kroner. En af flere tidsler som Enhedslisten vil arbejde for at få luget ud.

Tidligere anti-militaristiske partier, der har stemt for de 18 milliarder til militæret, er forpligtet til i særlig grad at vise, hvordan Rødovre Kommune kan bevare velfærd på højt niveau. Alt andet er hykleri.