Næstformand i Heerup Museets bestyrelse Marianne Christensen (Ø) bød velkommen ved fernisering af udstillingen ”Sammen vi skaber – Hasle & Heerup” torsdag den 10.2.2022:
Der mærker at der er masser af liv i rummet her og der er sikkert også mange mødre
Der er liv og der er mødre – fornemmer I hvor jeg vil hen?
De første mødre man stifter bekendtskab med i et liv er da også livmødre. Der er masser af liv og masser af mødre i både hos Hasle og Heerups kunst.
En kunstnerisk fødsel kan til tider være svær. Det har den ikke været her, hvor de to kunstnere Gudrun Hasle og Henry Heerup har kigget frem og tilbage på kunstens livmoder.
Hos Gudrun Hasle fornemmer man den personlige historie om en mor. Hun er selv mor til to børn, men man kan også kalde hende kunstens mor – inspirationens mor – mother of invention.
Inde i hendes fantastiske kunstunivers støder man på temaer som seksualitet, omsorg, omklamring, graviditet og fødsel. Hendes kunst er hendes liv og omvendt. Og ikke kun fødslen, men hele moderskabet og dets politiske betydning får en central plads i hendes kunst.
Gudrun Hasles eget liv påvirker hendes kunst og hendes kunst påvirker samfundet – og sådan skal det være
Hun beskriver med kunsten at det på en gang er noget af det mest almindelige og samtidig fuldstændig mirakuløst at blive mor- at der på en gang er en kæmpe styrke og en stor skrøbelighed i moderskabet.
Men kvinden skal ikke ses som hverken svag eller skrøbelig fordi hun skal føde et barn
Heerup malede sin egen mor – han malede hende med brede skuldre og med en ro og styrke og tyngde som en kvinde der ikke er til at komme uden om – ikke som et skrøbelig, underdanigt væsen.
Skildringen af moderskabet i kunsten var essentielt for Heerup. Som en af de få mandlige kunstnere kaster han et social-kritisk blik på moderrollen
Han prøvede dog i sin kunst også at få far med i billedet – men han var jo også en mand og ville ikke holdes udenfor.
Det er da også tankevækkende, at der findes så mange ord for mor – men kun få for far.
Fx Ravnemor, hønemor, mama, mutter osv.: Det fortæller os, at morrollen er vigtig i vores liv – vigtig i barnets liv – vigtig i kvindens liv. Men det fortæller os også om de mange forventninger og kulturelle forståelser der er knyttet til morrollen. En rolle, der har været med til at ophøje kvinde, men også en rolle der har været med til at undertrykke hende.
Idealbillede på moderen er Madonna i de kristne fortællinger. Omsorgsfuld – men også yndig og underdanig. Og på trods af hendes evige jomfruelighed bliver Maria udpeget som Guds moder.
Heerup maler og tegner de arbejdende mødre fra 1930’erne – men bruger madonnas farver. Den blå kåbe, der symboliserer den himmelske kærlighed omformer Heerup til den blå arbejdskittel. Og de arbejdende kvinders blik er direkte og fast, ligesom hans mors– ikke ydmygt og underdanigt.
Moderskabet er i historiens løb blevet gjort til genstand for ideologisk manipulation. I det øjeblik, graviditeten er synlig ejer kvinden ikke sin egen krop længere – den bliver gjort til en samfundskrop, den bærer kimen i sig til et nyt liv – og hermed fremtiden, den vigtige fremtid, som alle gerne vil have del i og præge. Hvor tit har en gravid kvinde ikke følt en fremmed hånd på sin mave? Den gravide krop er ikke længere intim og privat, men er afseksualiseret og allemandseje – og efter fødslen er den børnenes eje.
Traditionelt skulle en mor være altopofrende og altid sætte sig selv i anden række ellers var hun en ravnemor. Heldigvis er vi efterhånden nået til et punkt, hvor kvinden selvstændigt kan vælge eller fravælge moderskab.
Gudrun Hasle nærmer sig i sin kunst moderrollen med denne kritiske tilgang. Hun kaster lys over og perspektiverer livet som kvinde og mor og viser os dets styrke og sårbarhed – som man ikke kan andet end at lade sig inspirere af.
Jeg håber I vil nyde udstillingen