Nationale test: tonedøv i tonernes verden

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at ”det er vigtigt, at vi får et fælles billede af elevernes faglige niveau, ikke mindst i lyser af den aktuelle anden periode med nedlukning og nødundervisning”.
”Når adskillige kommuner, heriblandt Rødovre Kommune, giver ministeren et råd om at opgive nationale test i det her coronaår, så bør hun og regeringen lytte. Efter alle de timer med nødundervisning bag en computerskærm derhjemme, corona-test og mere eller mindre social isolation har børnene ikke brug for test, men mere undervisning. Endnu en gang: en gris bliver ikke tungere af at blive vejet og elever bliver ikke klogere af nationale test. Ministeren synes tonedøv i tonernes verden”, udtaler Peter Mikkelsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten Rødovre.